Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
11.02.2011

Lovforslaget, der skal forbedre retstilstanden for visse arbejdsskadede, forringer retstilstanden for tilskadekomne generelt.

Elmer & Partnere

Justitsministeriet har den 9. februar 2010 fremsat lovforslag om ændringer i Erstatningsansvarsloven vedrørende perioden for tabt arbejdsfortjeneste, og om at forsikringsselskaber kan få foretaget en bagudrettet vurdering og efterfølgende kan modregne i erstatningen.


Se lovforslaget her.


Lovforslagets erklærede formål er at sikre, at personer der kommer til skade under arbejde og – udover ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven – tillige har krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven, opnår samme ret til erstatning, som hvis det ikke havde været en arbejdsskade, og det fremgår af bemærkningerne, at “Hensigten er således, at en person der af en ansvarlig skadevolder påføres en skade, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, i alle tilfælde – i overensstemmelse med den oprindelige forudsætning bag loven -skal kunne kræve lige så meget, som vedkommende i dag er berettiget til, hvis den samme skade påføres vedkommende i fritiden.”.


Denne formelle ligestilling af de arbejdsskadede som tillige har ret til erstatning efter Erstatningsansvarsloven med de tilskadekomne, der alene er omfattet af erstatningsansvarsloven, bliver imidlertid voldsomt begrænset, fordi lovforslaget samtidig vil ændre i retstilstanden i almindelighed.


Efter gældende ret har en skadelidt således krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil et varigt erhvervsevnetab vurderes – og erstatning herfor udbetales. Dette fremgår af Højesterets dom U2008.1386H. Efter lovforslaget skal det imidlertid være muligt at få fastslået “retrospektivt” (et ordvalg som forsikringsselskaber og nu også Justitsministeriet i lovforslaget ynder at bruge), hvornår et varigt erhvervsevnetab kunne have været vurderet og derefter foretage modregning. Efter forslaget til ændring af lovens § 16 indebærer det, at forsikringsselskaber – i modsætning til i dag – skal kunne modregne tabt arbejdsfortjeneste i senere erhvervsevnetabserstatning – eller sågar kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste tilbagebetalt.


Elmer & Partneres kommentarer:

Selvom der således synes at være tale om en (klar) forbedring for arbejdsskadede med ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (retten hertil udvides til at gælde, mens man modtager midlertidig erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven), synes der samtidig at være tale om klare forringelser af de almindelige regler. Det skyldes, at retten til tabt arbejdsfortjeneste skal ophøre, når det (retrospektivt vurderet) varige erhvervsevnetab kunne vurderes. Det vil man kunne spørge Arbejdsskadestyrelsen om, hvornår er, og viser det sig, at den ansvarlige for skaden i den situation har udbetalt tabt arbejdsfortjeneste efter det nye ”økonomiske stationærtidspunkt”, kan den erstatning modregnes i erstatning for erhvervsevnetab. Betydningen af Højesterets principielle dom fra marts 2008 (U.2008.1386H) ophæves reelt dermed. Gennemføres de foreslåede regler, vil der med sikkerhed, som tilfældet var med det gamle medicinske stationærtidspunkt, opstå talrige tvister, herunder for domstolene om det nye økonomiske stationærtidspunkt. Det vil i det praktiske liv også være “gratis” for forsikringsselskaberne at undlade at betale tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til, at det økonomiske stationærtidspunkt er indtrådt, bortset fra renter, hvis det viser sig at være forkert. Dermed spoles retstilstanden i betragtelig grad tilbage til før lovændringerne pr. 1. juli 2002, og der vil igen opstå “huller” i dækning for indtægtstab; i hvert fald likviditetsmæssigt.


Ud fra denne foreløbige gennemgang af lovforslaget forekommer det højst besynderligt, at der foreslås klare forringelser for de skadelidte i et lovforslag, der har til formål at forbedre retstilstanden for en bestemt gruppe; nemlig de arbejdsskadede.


Henvendelse kan ske til advokat Karsten Høj 20 83 03 78 eller advokat Søren Kjær Jensen 20 77 96 24.


Flere nyheder
Om os