Retten i Århus har ved dom af 10. marts 2015 pålagt Ankestyrelsen at anerkende, at der var tilstrækkelige beviser for, at en pædagogs psykiske lidelse var forårsaget af grænseoverskridende seksuel adfærd fra kollegas side, uagtet der ikke var dokumentation i form af vidner, der havde overværet adfærden.

Sagen var anlagt af SL (Socialpædagogernes Landsforbund)

Sagsfremstilling:

En kvindelig socialpædagog, der arbejdede på et bosted for psykisk handicappede voksne, var over en periode på godt et år frem til efteråret 2004 udsat for flere tilfælde af grænseoverskridende seksuel adfærd fra en mandlig kollega.

Den kvindelige pædagog blev sygemeldt i efteråret 2004, og lægen anmeldte lidelsen som en formodet erhvervssygdom i april 2005. Efter indhentelse af beskrivelser fra pædagogen og arbejdsgiveren samt en speciallægeerklæring afviste Arbejdsskadestyrelsen at anerkende lidelsen. Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen, der i 2010 hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen, fordi der manglede dokumentation for de beskrevne episoder med chikane af seksuel karakter, og fandt at der skulle indkaldes til indenretligt forhør, hvor der kunne afgives forklaring under strafansvar.

Arbejdsskadestyrelsen foranstaltede herefter indenretligt forhør, der blev afholdt i efteråret 2011, hvor kolleger, herunder den kollega der angiveligt havde foretaget den seksuelt krænkende adfærd, blev afhørt, tillige med repræsentanter fra arbejdsgiveren der mente, der snarere var tale om samarbejdsproblemer mellem de pågældende end egentlig seksuel chikane.

Blandt de afhørte var også en sikkerhedsrepræsentant, der forklarede, at han efter at være blevet præsenteret for problemstillingen forgæves ad flere gange havde kontaktet ledelsen og kommunen, som imidlertid ikke ville gøre noget yderligere ved problemstillingen, men fandt at der var tale om ”samarbejdsproblemer mellem to kolleger”.

Arbejdsskadestyrelsen traf herefter ny afgørelse i foråret 2012 på baggrund af Erhvervssygdomsudvalgets indstilling og afviste fortsat sagen, hvilken afgørelse blev tiltrådt af Ankestyrelsen i foråret 2013.

Denne afgørelse blev herefter indbragt for Domstolene, hvorefter Retten i Århus med 3 dommere ændrede Ankestyrelsens afgørelse.

Af dommens begrundelse fremgår blandt andet:

At det ganske vist er den skadelidte, der har bevisbyrden for, at lidelsen er forårsaget af seksuel chikane på arbejdet, men at det har væsentlig betydning at vurdere ”hvilken grad af bevis, der i en sag som den foreliggende er nødvendig …”. Retten henviste herunder til, at i tilsvarende sager, der behandles ”i forhold til Ligebehandlingsloven, ville det være almindeligt antaget … at parternes opfattelse af det passerede er meget forskellig, og at der i disse sager lægges vægt på, hvilke beviser det er muligt for den krænkede part at fremføre”. Retten tillagde det i den forbindelse særlig vægt, at ”krav til dokumentation … ikke udelukkende bør baseres på direkte dokumentation, for eksempel hvad vidner selv har set, men at dokumentationskravet kan lempes, hvis der i øvrigt er knyttet en høj grad af troværdighed til (den krænkedes) oplysninger”.

Under henvisning til blandt andet:

At den kvindelige pædagog tidligt i forløbet havde nævnt den første af episoderne for en kollega; at hun senere i forløbet henvendte sig til ledelsen og meddelte, at hun ville sige sit arbejde op, og at dette ikke førte til nogen opfølgning fra ledelsens side; at en tredje kollega havde konstateret en episode, hvor den krænkede part viste tydeligt ubehag overfor kontakt med den mandlige kollega; og at sikkerhedsrepræsentantens henvendelser til ledelsen og kommunen var blevet afvist – fandt Retten, at der var ført tilstrækkeligt bevis for en sådan sammenhæng, uanset at ingen af kollegerne direkte havde overværet henvendelserne (på nær en enkelt); at den kvindelige pædagog først søgte læge efter sin sygemelding, og at der ikke forelå mails eller anden form for skriftlig dokumentation for perioden.

Retten konkluderede endvidere, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen, da sagen, ”der har verseret over lang tid, er tilstrækkeligt oplyst ved de foreliggende udtalelser, …”.

Dommen er ikke anket.

Kommentar:

Sagen er særlig relevant derved, at Byretten i Århus ved 3 dommere udtrykkeligt forholder sig til de mere lempelige krav, der i tilsvarende sager anvendes efter Ligebehandlingsloven, og dermed i sager om godtgørelse for seksuel chikane.

Sagen er ført for Socialpædagogernes Landsforbund på vegne den kvindelige pædagog ved Søren Kjær Jensen, skj@elmer-adv.dk.