Elmer Advokater har på vegne flere fagforbund anlagt retssager mod Erstatningsnævnet. Baggrunden er tilskadekomster, hvor Erstatningsnævnet efter sin i 2014 indførte mere restriktive praksis har afvist at anerkende voldsskader med henvisning til, at den enkelte sag ikke var politianmeldt inden 72 timer – og ikke har villet dispensere fra denne frist, som man efter loven kan, hvis der foreligger særlige grunde.
Tidligere har Nævnet – siden 1985 – i vidt omfang set bort fra dette krav, hvis der generelt var pædagogiske eller plejemæssige grunde til, at en voldshandling ikke var anmeldt til politiet inden 72 timer. Så sent som i februar 2013 redegjorde Erstatningsnævnet for denne ”lempelige” praksis i et svar til Folketingets Retsudvalg; hvor Retsudvalget havde bedt Justitsministeriet om at redegøre Erstatningsnævnets praksis for erstatning til offentlige ansatte i pleje- og undervisningssektoren, som har været udsat for vold på jobbet …”
Læs her.
Af svaret fra februar 2013 fremgår bl.a.: I disse sager foretages der imidlertid sjældent politianmeldelse af skadelidte eller institutionen. Erstatningsnævnet dispenserer som regel fra kravet i Offererstatningslovens § 10 om, at episoden skal være politianmeldt inden 72 timer …”.
Samt, at Nævnet derved følger en henstilling fra Folketingets Retsudvalg 1985. Af henstillingen fremgår, at ”Erstatningsnævnet i forbindelse med Nævnets samlede vurdering af, om krav om politianmeldelse i § 10 bør fraviges i de konkrete sager, … bør være opmærksom på, at pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn kan tale imod en politianmeldelse”.
Denne praksis har Nævnet imidlertid kort efter svaret til Folketingets Retsudvalg; nemlig i løbet af 2014 ændret. Uden nærmere begrundelse er praksis blevet skærpet, og en række sager der tidligere ville være blevet anerkendt er nu blevet afvist.
I nævnets årsberetning for 2014, der udkom i juni 2015, er det beskrevet at:
”… nævnet tidligere har haft en forholdsvis lempelig praksis i relation til sager, hvor plejepersonale mv. kommer til skade i arbejdstiden.” og dernæst: ”Nævnet har imidlertid i 2014 revideret sin praksis …” og : ”Det er dermed ikke (længere) i sig selv tilstrækkeligt til at dispensere, at ansøgeren er en sygeplejerske, pædagog, skolelærer eller anden ansat med særlig omsorgsfunktion m.v., der er kommet til skade i arbejdstiden, ved at f.eks. en patient eller en elev har opført sig voldsomt, truende eller decideret voldeligt”.
Praksisændringen vil formentlig indebære langt flere unødvendige politianmeldelser, som f.eks. af den art, hvor to 7-årige skoleelever anmeldes til politiet for at have sparket en lærer. Se dette klip fra TV2 Lorry, hvor også formanden for Erstatningsnævnet, Landsdommer M. Lerche udtaler sig.
Elmer og Partnere har foreløbig anlagt 3 sager ved domstolene, for henholdsvis SL, Danmarks Lærerforening og FOA.
Vi har tidligere – i 2013 og 2014 ført og vundet sager mod Nævnet af lignende art, hvor Nævnet ganske vist havde dispenseret fra 72-timers kravet, men afvist af andre grunde. Eksempelvis havde Nævnet afvist erstatning til en socialrådgiver, der blev truet af en meget aggressiv domsanbragt person, fordi han efter Nævnets opfattelse var ”klar over skadevolderens meget aggressive og truende adfærd, at skadevolderen på dagældende tidspunkt netop var blevet idømt en dom til psykiatrisk behandling, at han havde tidligere voldsdomme, og at han netop havde afsonet ca. 10 år”.
På samme tid havde Nævnet afvist at tilkende erstatning til en SOSU-assistent, der blev udsat for vold fra en demensramt beboer, som havde kastet knive og tallerkener efter hende; grebet fat i hende og truet hende med en overskåret kaffekop. Efter Nævnets opfattelse var der ikke tale om en straffelovsovertrædelse, men ”… en optrappet, pædagogisk konflikt”.
I begge disse sager, hvor Nævnet altså havde dispenseret fra 72-timers kravet om politianmeldelse, men afvist af andre grunde blev Nævnet dømt. Derefter har Nævnet ændret sin praksis, så man nu kræver meget stærke grunde for at se bort fra 72 timers kravet.
Elmer og Partnere vil i samråd med relevante Fagforbund se på andre initiativer til løsning af problemet efter den skærpede praksis, og de mange øvrige problemer der gør det vanskeligt for voldsofre at opnå erstatning og opnå dette hurtigt.