Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
16.11.2012

Regeringen vil forringe arbejdsskadeerstatninger

Elmer & Partnere


Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønsker at ændre måden, hvorpå erstatninger til de hårdest ramte arbejdsskadede fastsættes. Erstatningerne skal være mindre end den eksisterende lov fører til. Det fremgår af det ”Kommissorium for arbejdsgruppe om modernisering af arbejdsskadeområdet”, som netop er fremsendt til de af ministeriet udpegede deltagere.


Den umiddelbare anledning er den reform af fleksjob og førtidspension, som regeringen har foreslået, hvorefter bl.a. folk, der får fleksjob, vil få væsentligt mindre i løn og tilskud end i dag. Denne nedgang i indtægt vil med de eksisterende regler føre til en tilsvarende ”forhøjelse” af erstatningen til den arbejdsskadede, der på grund af arbejdsskaden visiteres til fleksjob, for den arbejdsskadede skal jo netop stilles som om, hun/han ikke var kommet til skade.


KOMMISORIET:

Dette ønskes ændret; idet Kommissoriet pålægger arbejdsgruppen at komme med ”konkrete forslag til … hvordan … arbejdsgiveres merudgifter ved arbejdsskader som følge af reformen af førtidspension og fleksjob kan neutraliseres”.


(At arbejdsgiverne samlet set får langt færre udgifter til fleksjobbere end i dag; nemlig i kraft af, at kun en lille del af de, der får fleksjob, får det som følge af en arbejdsskade, indgår altså ikke i de ”merudgifter”, der skal ”neutraliseres” – på samme måde indgår det heller ikke, at reformen har som formål at reducere antallet, der tilkendes førtidspension eller fleksjob, og at dette derfor i sig selv vil nedsætte erstatningerne betydeligt).


Men opdraget går videre end dette. Der lægges reelt op til en ændring af erstatningssystemet. Det fremgår nemlig bl.a., at der ikke bare skal tages hensyn til den skadelidte, men anlægges et ”samfundsøkonomisk perspektiv”, hvor der skal ses på ”sammenhængen mellem arbejdsskadereglerne og de øvrige sociale ydelsesområder”, og arbejdsgruppen skal herunder se på samspillet med ”andre sociale sikringsordninger”, og hvordan man kan ”eliminere eventuel dobbeltkompensation”.


KONKRET BETYDNING:

Det vil betyde følgende for eksempelvis en skadelidt, der på grund af en arbejdsskade ikke kan fortsætte som før, men hjælpes til et fleksjob:


Skadelidte skal i dag have erstatning for det erhvervsevnetab, skaden har medført. Med de eksisterende regler vil den skadelidte, der uden skaden ville have tjent kr. 400.000, og som med skaden i fleksjob oppebærer en indtjening (løn og tilskud) på kr. 380.000, ikke modtage erstatning. Den samme type skadelidte vil med fleksjobreformen kun modtage løn for det antal timer, denne arbejder, og derudover modtage et mindre tilskud og f.eks. så oppebære indtjening (løn og tilskud) på kr. 300.000. Med de eksisterende regler vil pågældende så skulle have erstatning svarende til 25 % og have forskellen udbetalt fra arbejdsskadeforsikringen (det er det, der menes med ”arbejdsgiveres merudgifter”).


Det ønsker man altså at lave om på, og med ord som ”samfundsøkonomisk perspektiv” og sammenhængen med ”øvrige sociale ydelsesområder” lægges der klart op til, dels at de pågældende ikke – længere – skal have erstatning for indtægtsforskellen, for det vil jo ifølge tankegangen bag førtidspensions- og fleksjobreformen ikke give incitament til at arbejde mere for den skadelidte, hvis denne skal have erstatning for sit tab, og dels at man vil ændre på det hidtil gældende princip om, at størrelsen af en social ydelse – f.eks. revalideringsydelse eller pension – ikke har nogen betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabets størrelse.


Princippet er, at erstatningen skal vurderes ud fra en sammenligning mellem, hvad pågældende ville kunne tjene på det almindelige arbejdsmarked med skaden, og hvad pågældende ville kunne tjene uden skaden.


MÅ IKKE BLIVE DYRERE FOR SKADEVOLDER:

Enhver forestilling om, at en ”Modernisering af arbejdsskadeområdet” skulle kunne indebære, at skadevolder betalte en større del af erstatningen end hidtil, umuliggøres for en sikkerheds skyld med ordene om, at forslaget ikke må indebære ”merudgifter for arbejdsgiverne …”.


Det ligger dermed ikke indenfor udvalgets arbejde for eksempel at genindføre kommunernes ret til at kræve sygedagpenge tilbagebetalt af den arbejdsgiver, der på uforsvarlig vis har været årsag til en arbejdsskade og de deraf følgende udgifter til bl.a. sygedagpenge. En regel den tidligere regering afskaffede i 2006.


Det ligger heller ikke indenfor mulighederne at rette op på den relative forringelse, som den tidligere regering gennemførte i foråret 2010 (lovens § 24. stk.3), hvorefter arbejdsmarkedsbidraget udgik af årslønsberegningen, således at de skadelidte ikke fik nogen fordel af skattereformen. (Se vores nyhed af 20. april 2010 her).


ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:

Arbejdsgruppen angives at skulle bestå af eksperter og interessenter; men alle eksperterne er regeringens og forsikringsselskabernes eksperter. Ingen relevant sagkundskab, der kunne tænkes specifikt at varetage de skadelidtes interesser, er repræsenteret; hvorimod myndighedernes eksperter er repræsenteret i rigt mål (Finansministeriet, Social- og integrationsministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet), og skadevolderes sagkundskab er repræsenteret ved såvel Forsikrings og Pension som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring). Dette minder om tilblivelsesprocessen forud for det bizarre lovforslag om ændring af principperne for tabt arbejdsfortjeneste (L 136), som den tidligere regering fremsatte i foråret 2011 (se vores nyheder af 11. februar 2011 og 8. april 2011).


Arbejdet er ifølge kommissoriet allerede igangsat (oktober) og skal være færdig i maj 2013.

Yderligere henvendelser kan ske til advokat Karsten Høj eller advokat Søren Kjær Jensen.


Flere nyheder
Om os