Østre Landsret har i dom af 14. maj 2012 for første gang truffet afgørelse om, hvilke forsikringsydelser, der kan trækkes fra ved beregningen af krav på tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven (§ 2, stk. 2). Det følger af loven, at der kan ske fradrag i tabt arbejdsfortjeneste for forsikringsydelser, der har “karakter af en virkelig skadeserstatning”.

Skadelidte fik for en periode, hvor han havde krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et trafikuheld, udbetalt en forsikringsydelse på erhvervsudygtighedsforsikring, der oprindeligt var tegnet som led i hans ansættelse, og som var videreført af ham selv efter, at han blev afskediget på grund af sygdom. Forsikringsydelsen blev udbetalt, hvis hans erhvervsevne blev anset nedsat med 2/3. Ydelsen var fastsat svarende til 60 % af hans løn, der årligt var blevet indberettet til pensionsforsikringsselskabet. Derfor mente det ansvarlige forsikringsselskab, at der var en sådan sammenhæng mellem hans reelle økonomiske tab og forsikringsydelsens størrelse, at den skulle trækkes fra som “virkelig skadeserstatning”.

Det fandt Østre Landsret ikke.

Kommentar:

Det må forventes, at forsikringsselskabet indbringer dommen for Højesteret, da de har indtaget det beskrevne standpunkt for at få spørgsmålet endeligt afklaret. En hel del andre sager, hvor den skadelidte på tilsvarende måde får udbetalt forsikringsydelser for nedsat erhvervsevne i en periode, hvor de har krav på tabt arbejdsfortjeneste, har afventet denne dom. Den er fuldt i overensstemmelse med en række Højesteretsdomme, der om andre fradrag stiller snævre krav til, at loven indeholder klar hjemmel for fradrag. Det gjaldt eksempelvis i forbindelse med, hvordan feriepenge skal håndteres i forhold til tabt arbejdsfortjeneste.

Advokat Karsten Høj, der første sagen for skadelidte.