I en nylig ansættelsesretlig sag har arbejdsretten i en dom af 10. november 2015 mellem Lærernes Centralorganisation og Moderniseringsstyrelsen afgjort, at en efterskoles ledelse havde misbrugt sin ledelsesret ved bl.a. at opsige 2 medarbejderes tjenesteboliger, fordi de ikke ville arbejde på vilkår, der var ringere end overenskomsten.
Sagens forløb
I sommeren 2014 opstod der tvist mellem Frie Skolers Lærerforening og den pågældende efterskole om vilkårene for at bebo leje- eller tjenesteboliger på efterskolen.
Hidtil havde det været et vilkår for at bo i skolens tjeneste- og lejeboliger, at lærerne deltog i skolens rådighedsordning. Honoreringen af rådighedstjenesten var aftalt i en lokalaftale, men ved lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse af kollektive overenskomster på lærerområdet bortfaldt alle lokalaftaler, og lærernes arbejdstid skulle herefter følge reglerne for arbejdstid for statens tjenestemænd – med mindre en ny lokalaftale blev indgået.
De nye regler for lærernes arbejdstid betød, at efterskolen ikke kunne opretholde den for skolen mere gunstige ordning for rådighedsvagten for lærere med bolig på skolen, uden at indgå en lokalaftale i overensstemmelse med § 3 i arbejdstidsaftalen for statens tjenestemænd.
De ændrede regler medførte i foråret 2014 til uenighed mellem tre lærere og efterskolens ledelse om vilkårene for at deltage i rådighedsvagten. De tre lærere boede alle sammen på skolen med deres familier og afviste på intet tidspunkt at deltage i rådighedsvagterne. Lærerne ønskede dog at deltage på de vilkår, der var gældende efter overenskomsten, mens efterskolen ønskede at forsætte ordningen, som den havde været efter den tidligere gældende lokalaftale.
I en mail til de ansatte, der havde tjeneste- eller lejeboliger på skolen gjorde daværende forstander på efterskolen det klart, at det var en betingelse for at bo på skolen, at man deltog i rådighedsvagten på de vilkår, som hidtidig havde været gældende. Gik lærerene ikke med til denne ordning, ville deres lejemål blive opsagt.
Dermed søgte skolens ledelse at gennemtvinge en ordning svarende til den hidtil gældende ordning ved at true med at opsige lejemålene for de tre lærere, der havde rådighedsvagt, hvis de ikke accepterede at arbejde på vilkår, der var ringere end efter overenskomsten.
Efter et længere forløb mellem parterne, hvor man ikke nåede til enighed, endte skolen med at opsige lejemålene for to af lærerene, der fastholdt, at de ikke ønskede at deltage i rådighedsordningen på de vilkår, som skolen krævede.
LC indbragte sagen for Arbejdsretten med påstand om, at der forelå misbrug af ledelsesretten, hvilket Moderniseringsstyrelsen bestred.
Arbejdsretten fastslår i sin dom, at efterskolen ”har anvendt opsigelse af tjeneste- og lejeboligerne som pressionsmiddel med henblik på at formå medarbejderne til at fravige de efter overenskomsten gældende arbejdstidsregler” og at ” En sådan fremgangsmåde kan – uanset om de ændrede vilkår for rådighedsvagt medførte øgede økonomiske omkostninger – ikke anses for sagligt begrundet”
På den anførte baggrund har Arbejdsretten fundet, at efterskolen har misbrugt ledelsesretten og derfor pådraget sig et bodsansvar.
Sagen er ført for Lærernes Centralorganisation af advokat Peter Breum.