Højesteret gav den 11. december 2014 en lærer medhold i, at hun ikke havde mistet sin opsigelsesanciennitet i forbindelse med skifte fra én skole til en anden skole i samme kommune.
Stillingsskiftet var ønsket af hende selv, og i forbindelse hermed havde hun opsagt sin stilling hos den ene skole og fået et nyt ansættelsesbrev med angivelse af prøvetid hos den anden skole.
Højesteret har i sine præmisser anført:
Sagen angår F’s krav på opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse, da hun i april 2010 blev opsagt fra stillingen som folkeskolelærer på O Skole i Viborg Kommune. Efter funktionærlovens § 2 og § 2 a er varigheden af hendes uafbrudte beskæftigelse i samme virksomhed (anciennitet) afgørende for opsigelsesvarslet og retten til fratrædelsesgodtgørelse.
Det fremgår af hendes ansættelsesbrev af 21. maj 1997, at hun blev ansat ”som overenskomstansat lærer ved Viborg Kommunes Skolevæsen med tjeneste indtil videre ved S Skole”. Siden august 1997 var hun herefter i uafbrudt beskæftigelse som lærer ved S Skole, indtil hun i januar 2010 indgik aftale om fastansættelse i en stilling som lærer ved O Skole og opsagde sin stilling som lærer ved S Skole. Ifølge ansættelsesbrevet af 1. marts 2010 var hun herefter med virkning fra den 22. februar 2010 ”ansat i en stilling som lærer ved Viborg Kommune med tjeneste indtil videre ved O Skole”.
Spørgsmålet er, om F’s stillingsskift fra S Skole til O Skole under de foreliggende omstændigheder indebærer en afbrydelse af hendes anciennitet efter reglerne i funktionærloven med den virkning, at hun mistede sit hidtidige opsigelsesvarsel på 6 måneder efter funktionærlovens § 2 og retten til fratrædelsesgodtgørelse efter lovens § 2 a.
Som det fremgår af ansættelsesbrevene og kommunens retningslinjer for forflyttelse af lærere i folkeskolen, er ansættelsesområdet for lærerne ved kommunens skoler hele kommunen med angivelse af tjenestested ved en bestemt skole. Lærerne ved kommunens skoler er derfor omfattet af forpligtelsen til forflyttelse og retten til omplacering til en anden af kommunens skoler efter de herom gældende regler, hvilket kan være aktuelt af hensyn til afstemning af behovet for lærerkræfter med den samlede kapacitet i kommunen i forbindelse med børne- og ungdomsforvaltningens årlige planlægning af skoleåret. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at de enkelte skoler må anses for en del af samme virksomhed i funktionærlovens forstand. Dette gælder, selv om der er sket delegation til de enkelte skoleledere af ledelsesbeføjelser, herunder med vidtgående kompetence med hensyn til ansættelse og afskedigelse af lærere, og selv om de enkelte skoleledere af den grund normalt kun har kendskab til lærerne ved egen skole. Manglende kendskab til en ansøger fra en anden skole i kommunen kan i praksis søges afhjulpet ved indhentelse af referencer efter aftale med ansøgeren herom.
Den 22. februar 2010 overgik F umiddelbart fra beskæftigelse i en fuldtidsstilling som lærer på S Skole til beskæftigelse i en tilsvarende stilling på O Skole. Begge skoler hører under Viborg Kommune. Selv om stillingsskiftet skete på baggrund af hendes ansøgning efter eksternt opslag, og hun efter ønske fra skolelederen på S Skole indgav en opsigelse, da hun havde fået stillingen på O Skole, finder Højesteret herefter, at hun ved afskedigelsen i april 2010 må anses for at have været i uafbrudt beskæftigelse som lærer i samme virksomhed i funktionærlovens forstand siden sin ansættelse på Søndre Skole i 1997. Hun var derfor berettiget til opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse som påstået.
Henvendelser om sagen kan rettes til advokat Peter Breum, der førte sagen for Danmarks Lærerforening, på pb@elmer-adv.dk.