Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
21.06.2013

Nu bliver det – langt om længe - nemmere for krigsveteraner at få anerkendt PTSD eller en anden psykisk sygdom som en arbejdsskade. Hundredevis af afviste veteransager skal derfor genoptages nu. Ændringen vil også få stor betydning for andre end soldater.

wdwc





Arbejdsskadestyrelsen har i dag meddelt, at styrelsen på baggrund af en videnskabelig udredningsrapport nu ændrer reglerne for anerkendelse af PTSD. Erhvervssygdomsfortegnelsens punkt om PTSD bliver udvidet, så det også omfatter forsinket PTSD, der først viser sig fuldt ud efter mere end 6 måneder.


Samtidig har Arbejdsskadestyrelsen i dag meddelt, at flere sager fremover vil blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.


Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen nu skal genoptage alle tidligere afviste sager, hvor veteraner har anmeldt en psykisk sygdom.


Arbejdsskadestyrelsen skønner, at 200-250 tidligere afviste sager og ca. 150 verserende sager skal bedømmes igen. Det går man nu i gang med at skrive til de berørte om. Man kan også selv eller via fagforening/advokat bede om at få sin sag genoptaget.


Hvad betyder det?

Med den i dag udmeldte ændring af erhvervssygdomsfortegnelsen bliver det nu nemmere at få anerkendt PTSD; både PTSD, der viser sig inden for 6 måneder, og PTSD, der først viser sig senere.


Det bliver også nemmere nu at få anerkendt PTSD, fordi Folketinget i april måned i en vedtagelse nr. V 57 har besluttet at lempe kravet til dokumentation for, hvornår en veteran er blevet syg. Der skal således nu mindre til at føre bevis for, hvornår man er blevet psykisk syg.


På trods af disse glædelige ændringer er det vores vurdering, at der stadig vil være mange krigsveteraner, som ender med at få afvist anerkendelse af PTSD efter erhvervssygdomsfortegnelsen.


Det er derfor – næsten – endnu vigtigere, at Arbejdsskadestyrelsen i dag også har meddelt, at det er besluttet, at styrelsen fremover vil forelægge mange flere konkrete sager til bedømmelse i Erhvervssygdomsudvalget for at få en vurdering af, om sygdommen PTSD alligevel kan anerkendes (selvom alle betingelser efter erhvervssygdomsfortegnelsen ikke er opfyldt) eller om sygdommen ”uspecifik belastningsreaktion” i stedet for skal anerkendes.


Denne beslutning kan vise sig at være den allervigtigste, og det skal bemærkes, at forelæggelse af flere sager for Erhvervssygdomsudvalget – som beskrevet – netop er en af hovedkonklusionerne i Elmer & Partneres rapport ”Hjemvendte soldaters arbejdsskader – en kvalitativ undersøgelse af arbejdsskademyndighedernes praksis” (Klik her for at se bilag). Rapporten, der er lavet for Soldaterlegatet – en privat, uafhængig fond – og som blev offentliggjort for en måned siden, må antages i væsentligt omfang at have haft betydning for de ændringer, der nu gennemføres.


Det har taget for lang tid

Når vi i overskriften skriver ”langt om længe”, så hentyder det blandt andet til, at Arbejdsskademyndighedernes praksis ifølge Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ”… ikke har fulgt med den nyeste lægefaglige viden om PTSD”.


Dette er en usædvanlig og hård kritik fra en minister, og det må efter vores opfattelse føre til, at håndteringen af de mange genoptagelsessager sker ekstra grundigt og ikke mindst hurtigt, så de i forvejen meget belastede veteraner ikke skal vente alt for længe på at få en ny afgørelse i deres sag. Også her er der i rapporten lavet af Elmer & Partnere peget på en række tiltag, der kan forbedre Arbejdsskadestyrelsens behandling og oplysning af sagerne.


Hvad med depression?

Arbejdsskadestyrelsen har i dag også meldt ud, at det på baggrund af udredningsrapporten kan konkluderes, at ”Der er en forhøjet risiko for depressiv lidelse blandt personer, der har været udsat for traumatisk begivenhed.”


Udredningsrapporten giver dermed angiveligt grundlag for at optage depression efter traumatiske begivenheder på fortegnelsen over erhvervssygdomme.


Hvorfor Arbejdsskadestyrelsen har valgt ikke også at gennemføre denne meget vigtige ændring nu, er der ingen forklaring på. Det er beklageligt, at dette punkt er udskudt til yderligere drøftelse efter sommerferien, men man kan gætte på, at den beslutning er taget for at imødegå en for hård kritik og modstand mod ændringerne fra arbejdsgiversiden. I hvert fald har vi i flere konkrete sager set mindretalsindstillinger fra netop arbejdsgiversiden i Erhvervssygdomsudvalget – indstillinger der desværre ikke er juridisk begrundede. Blandt andet kan nævnes en konkret sag, som endda havde været forelagt for Retslægerådet som led i en retssag mod Ankestyrelsen. Arbejdsgiversiden gik imod flertallet og indstillede sagen til afvisning, hvilket efter en juridisk bevisvurdering klart var forkert.


Ændringerne gælder også andre med psykisk sygdom end soldater

Det er meget positivt at notere, at ændringerne ikke kun kommer til at gælde for krigsveteraner.


Alle erhvervsgrupper; det være sig politi- og fængselsbetjente, brandfolk, socialpædagoger, hjemmehjælpere og andre, vil således på samme måde kunne få afviste sager genoptaget, men kun ved anmodning herom. For disse andre erhvervsgrupper er det derfor vigtigt, at man selv eller via sin fagforening sender en anmodning om genoptagelse til Arbejdsskadestyrelsen.


Vi forventer klart, at de andre erhvervsgrupper også får mulighed for i langt højere grad at få deres sager bedømt i Erhvervssygdomsudvalget.


Nye udfordringer

Det er alt i alt meget glædeligt, at det store arbejde, som mange – heriblandt ikke mindst Soldaterlegatet – igennem flere år har ydet for at få gjort op med arbejdsskademyndighedernes alt for restriktive praksis, nu har båret frugt. Alle problemer er dog ikke løst, og der er lang vej igen.


Den næste store opgave bliver særligt at sikre, at Arbejdsskadestyrelsen håndterer oplysningen af sagerne langt bedre end tidligere, og at arbejdsskademyndighederne foretager mere juridisk korrekte bevisvurderinger, når sagerne skal afgøres. Det er også en af hovedkonklusionerne i rapporten fra Elmer & Partnere.


Endelig er der fortsat en meget stor opgave i at skabe en ny praksis for anerkendelse af andre psykiske sygdomme end PTSD.


Henvendelse kan ske til enten advokat Birgitte Filtenborg eller partner og advokat Karsten Høj, telefon: 20 83 03 78.


Flere nyheder
Om os