Store Kongensgade 23
Baghuset, 1264 Kbh. K
+45 3367 6767
elmer@elmer-adv.dk
 
 


Printvenlig udgave

Karriere

Hvorfor vælge Elmer & Partnere?
Vi tilstræber at være en attraktiv arbejdsplads for både jurister og administrative medarbejdere. På denne side kan du læse mere om, hvad Elmer & Partnere har at tilbyde som arbejdsplads.

For jurister
Elmer & Partnere er et specialistkontor, som blandt medarbejderne tæller nogle af landets dygtigste advokater på deres felt. Dette muliggør faglig sparring i dybden hver eneste dag. Samtidig fører vi også nogle af de mest principielle og spændende sager på vores område, hvilket betyder, at du som jurist vil blive involveret i retssager, hvor vi aktivt forsøger at ændre retstilstanden.

Som specialister er den faglige spidskompetence vores eksistensberettigelse, og vi arbejder derfor målrettet med udviklingen af alle vores jurister, såvel den erfarne partner som nyeste fuldmægtig.

For de ansatte jurister betyder dette, ud over den daglige sparring med erfarne kolleger, at alle deltager i ekstern og intern undervisning, får mulighed for networking i relevante faglige fora samt holder månedlige opfølgningssamtaler med en partner.

For administrativt personale
Det administrative personale udgør ca. halvdelen af medarbejderstaben hos os og er af afgørende betydning for, at vi kan drive vores advokatvirksomhed på en optimal måde.

Derfor er det også afgørende for os, at alle administrative medarbejdere til stadighed videreuddanner og udvikler sig, hvilket vi forsøger at sikre gennem både intern undervisning, deltagelse i relevante eksterne kurser og ikke mindst via sparring med erfarne kolleger.

Vi tager alle administrative medarbejderes personlige udvikling alvorligt og udarbejder årligt individuelle udviklings- og uddannelsesplaner for alle.

Ansættelsesvilkår
Elmer & Partnere sætter den faglige dimension af arbejdet højt men ved naturligvis også, at der skal mere til for at tiltrække de dygtigste medarbejdere. Herunder en forståelse for, at ikke alle medarbejdere er ens.

Vi tilbyder blandt andet konkurrencedygtige ansættelsesvilkår, herunder en attraktiv lønpakke, mulighed for hjemmearbejdsplads samt mulighed for fleksible arbejdstider, herunder ansættelse på nedsat tid.

Arbejdsklima
Som medarbejder hos Elmer & Partnere vil du opleve, at vi har en uformel og afslappet omgangsform, og at vi sætter en ære i, at alle kan tale med alle. Vi har ofte meget travlt, men er en virksomhed med en ”åbne døre”-politik.

Derudover mødes vi ikke sjældent også uden for normal arbejdstid, det være sig til DHL-stafet eller en middag for de ansatte jurister. Og som noget særligt rejser vi minimum hvert andet år på en fælles tur til udlandet. Senest var vi i juni 2009 en tur i Berlin.


Ledige stillinger

Vi har pt. ingen ledige stillinger, men du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Ansøgninger til  jurist- og administrative job bedes sendt via e-mail til:

Elmer & Partnere
elmer@elmer-adv.dk  



Navn:
E-mail: