Annette B. Elmer Advokat
Annette B. Elmer
Advokat (H)
abe@elmer-adv.dk
Sekretær: Lene Castenschiold
lc@elmer-adv.dk
Personlig information:
Jeg er født i 1949, blev advokat i 1982 og fik møderet for Højesteret i 1987. Ud over mit virke som advokat er jeg tillige direktør i ’De Sydlige Farvandes g/s for fiskefartøjer’, som deler adresse med Elmer & Partnere.
Arbejdsområder: Jeg beskæftiger mig med alle typer af sager inden for arbejds- og ansættelsesret, herunder retssager.
Faglige aktiviteter:
Fra 1990-2007 dommersuppleant i Arbejdsretten. Fra 1991-1995 medlem af Advokatnævnet.
Jacob Goldschmidt Advokat jg@elmer-adv.dk
Joachim Faber-Rod Advokat
Joachim Faber-Rod
Advokat (L)
jfr@elmer-adv.dk
Sekretær:
Belinda Andersen
ba@elmer-adv.dk
Jeg er født i 1971, blev cand.jur. i 2001 fra Københavns Universitet og advokat i 2009. Møderet for Landsret 2009. Jeg har læst et år på UCL i Louvain-la-Neuve i Belgien og jeg har desuden tilbragt et semester i Oslo på Nordisk Institutt for Sjørett. Tidligere ansat i Arbejdsskadestyrelsen og Patientforsikringen. Hos Elmer & Partnere siden december 2007.
Arbejdsområder:
Jeg beskæftiger mig med erstatningsret og alle typer af personskadesager, men især arbejdsskader. Dette betyder, at jeg primært rådgiver Elmer & Partneres forbundsklienter, men jeg har også en lang række sager for privatpersoner.
På arbejdsskadeområdet fører jeg dels sager mod arbejdsskademyndighederne, dels mod arbejdsgivere. Mange af sagerne ender som egentlige retssager, og jeg har derfor en betydelig erfaring med procedure.
Medlem af Advokaternes Forening for Erstatnings- og Forsikringsret (FEF).
Forfatter til "Tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven - en kommentar til UfR 2005.1627V", i Ugeskrift for Retsvæsen 2006B.267.
Endelig underviser jeg inden for specialet, typisk i form af skræddersyede kurser for vores forbundsklienter.
Julie Bjørn Hansen Advokat
Julie Bjørn Hansen
Advokat
jbh@elmer-adv.dk
Maja Asmussen
ma@elmer-adv.dk
Jeg er født i 1977, blev cand.jur. i 2004 fra Københavns Universitet og advokat i 2009. Tidligere ansat i Dansk Erhverv (2004-2005) og Danske Regioner (2005-2007). Hos Elmer & Partnere siden oktober 2007.
Jeg beskæftiger mig med alle typer af sager inden for arbejds- og ansættelsesret, herunder retssager, og har arbejdet inden for specialet siden 2002.
Gennem årene har jeg opnået meget bred erfaring inden for ansættelsesretten, bl.a. i sager om ligebehandling (fx en sag fra 2008, hvor arbejdsgiver blev dømt for ikke at indhente en tredje lægeerklæring for en gravid medarbejder, som blev opsagt i strid med ligebehandlingsloven), om tidsbegrænset ansættelse (fx en sag fra 2009, hvor én forlængelse af et vikariat blev anset som værende i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse, fordi den ikke var sagligt begrundet) og om ansatte i fleksjob (fx en sag fra 2009, hvor en ikke-overenskomstdækket arbejdsgiver blev dømt til at betale pension til en medarbejder i henhold til overenskomsten).
Derudover har jeg erfaring med funktionærret, bl.a. i sager om afskedigelse, vilkårsændringer og bortvisning.
Medlem af Foreningen af AnsættelsesAdvokater og Dansk Forening for Arbejdsret.
Vejleder i DJØF og Danske Advokaters processpil.
Karsten Høj Advokat
Karsten Høj
Partner
kh@elmer-adv.dk Sekretær: Malene Kaaber Otto mo@elmer-adv.dk Personlige oplysninger: Karsten Høj, der er 45 år, blev cand. jur i 1989, advokat i 1992 og fik møderet for Højesteret 5 år senere i 1997. Han indtrådte som partner hos Elmer & Partnere i 2003. Det er væsentligt for Karsten Høj at han selv og firmaets medarbejdere yder en hurtig og resultatorienteret rådgivning, der er afpasset den enkelte klients forhold. Det bedst mulige resultat er altid målet. Det er også en målsætning at være med til at præge retsudvikling både i forhold til de gældende regler men også ved aktivt og kritisk at deltage i det lovforberedende arbejde. Arbejdsområder: Karsten Høj har i 20 år beskæftiget sig med alle typer af sager om personskadeerstatning og -forsikring. Det gælder sager om ansvar for en skade og udmåling af erstatning bl.a. til et stort antal skadelidte med varige følger efter en whiplashlæsion. Han har også meget stor erfaring med patientskadesager. Karsten Høj har som partner ansvaret for rådgivningen af flere af firmaets forbundsklienter på arbejdsskadeområdet. Han beskæftiger sig også i et stort omfang med personforsikringssager om bl.a. dækning på ulykkesforsikringer, nedsat erhvervsevne og sager om selve forsikringsaftalens gyldighed, rettigheder, herunder senest et større kompleks om ret til bonus, indførelse af gebyrer m.m. Karsten Høj har ført mange retssager indenfor disse områder, herunder en række for Højesteret af væsentlig betydning for retsudviklingen på det erstatnings- og forsikringsretlige område. Senest kan nævnes Højesterets dom fra marts 2008 (UfR 2008.1386H), der i vidt omfang afklarede retstilstanden for, hvor længe skadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I august måned 2010 møder Karsten Høj i to principielle sager om erhvervsevnetabserstatning efter en arbejdsskade til skadelidte, der bl.a. pga. mindre børn arbejdede på deltid, da arbejdsskaden skete. Falige aktiviteter: Karsten Høj er formand for ”Foreningen for erstatnings- og forsikringsret” (FEF), der har ca. 350 advokater og advokatfuldmægtige som medlemmer. Han er endvidere medlem Danske Advokaters fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret og deltager i øjeblikket i et udvalg om retshjælp og fri proces reglerne. Han endvidere mangeårigt medlem af Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg og af PTU's advokatgruppe (www.ptu.dk). Tidligere har Karsten Høj været medlem af Patientskadeankenævnet (1999-2006) og derigennem opnået stor erfaring med hele patientskadeområdet. Af andre væsentlige aktiviteter kan nævnes medlemskab af Justitsministeriets arbejdsgruppe om revision af erstatningsansvarsloven (bet. 1383/2000). Lovændringerne pr. 1. juli 2002 betød en væsentlig forhøjelse af erstatningsniveauet ved personskader. Endvidere efter indstilling fra DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer - nu Dansk Handicap) medlem af det seneste arbejdsskadeudvalg, hvis betænkning (1828/2006) førte til en række lovændringer pr. 1. juli 2007. Endelig har Karsten Høj igennem alle årene undervist på kurser for advokatfuldmægtige, advokater og dommere om personskadeerstatning og holdt mange foredrag og kurser på Forsikringsakademiet, for DJØF, Advokaternes Serviceselskab, Danske Advokater m.fl.
Mads Krøger Pramming Advokat
Mads Krøger Pramming
mkp@elmer-adv.dk
Britta Binau
bb@elmer-adv.dk
Jeg er født i 1976, blev cand.jur. i 2005 fra Københavns Universitet og advokat i 2008. En del af mit jurastudie læste jeg i Sydney på University of New South Wales. Tidligere ansat i Lett Advokatfirma. Hos Elmer & Partnere siden april 2009. Fra 2010 under uddannelse til mediator.
Jeg beskæftiger mig med erstatningsret og alle typer af personskadesager, men har særligt fokus på arbejdsskader, herunder psykiske skader. Ofte udvikler sagerne sig til egentlige retssager, og jeg har derfor omfattende erfaring med procedure.
Medstifter af Advokatvagten på Nørrebro (marts 2010) og tidligere frivillig ved Københavns Retshjælp.
Herudover medlem af en række foreninger inden for specialet: Advokaternes Forening for Erstatnings- og Forsikringsret (FEF), Det Danske Selskab for Forsikringsret og Danske Procedureadvokater.
Medlem af Øresundsadvokater.
Derudover har jeg tidligere siddet i bestyrelsen for Advokatfuldmægtigforeningen i København og været medlem af Danske Advokaters udvalg for yngre advokater.
Endelig arbejder jeg som underviser og censor i faget Juridisk Metodelære på Københavns Universitet (siden 2006).
Morten Henriksen Advokat
Morten Henriksen
mh@elmer-adv.dk
Jeg er født i 1967, blev cand.jur. i 1995 og advokat i 2006. Jeg har tidligere (1994-2004) været ansat ved Patientforsikringen, senest som vicekontorchef. Hos Elmer & Partnere siden 2004.
Jeg beskæftiger mig mest med de juridiske problemer, der udspringer af personskade, herunder særligt med forsikrings- og erstatningssager. Siden 1994 har jeg særligt opnået en ekspertise inden for følgende områder:
Patientskader, herunder spørgsmålet om ansvar indenfor og udenfor patientforsikringsloven og lægemiddelskadeloven (nu klage- og erstatningsloven), samt de særlige problemer, der er ved udmåling af erstatning til personer med patientskader.
Private erstatningssager, eksempelvis ved trafikulykker (færdselsloven), vold (voldsofferloven), professionsansvar og produktansvar – med særligt fokus på udmåling af erstatningens størrelse.
Forsikringssager, fx ved ulykkesforsikring og ved pensionsforsikring, herunder dækning for kritisk sygdom og invaliditet/erhvervsevnetab.
Socialretlige sager, især i relation til personer med handicap. Jeg er selv (fra 2008) ramt af muskelsvind og har derfor en særlig interesse for handicappedes retsforhold, ikke mindst hvad angår kommunernes hjælpeforpligtelser, o.l.
Peter Breum Advokat
Peter Breum
pb@elmer-adv.dk
Sonja Dyvad
sd@elmer-adv.dk Personlig information:
Jeg er født i 1960, blev advokat i 1987 og fik møderet for Højesteret som 32-årig, i 1992. Det er væsentligt for mig, at jeg som advokat tilfører mine klienter værdi, når de vælger at benytte mig som rådgiver. Derfor søger jeg i en hver sag hurtigst muligt at afdække klientens succesparameter, således at min sagsbehandling bliver så målrettet som muligt. Arbejdsområder: Jeg har i mere end 25 år beskæftiget mig med alle typer af sager inden for arbejds- og ansættelsesret, og altid på medarbejderside. Det gælder sager for både offentligt- og privatansatte medarbejdere, inden for stort set alle brancher. Som partner har jeg ansvaret for rådgivningen af en lang række af Elmer & Partneres forbundsklienter på det personalejuridiske område. Jeg arbejder med alle typer af sager inden for specialet, men har gennem årene opnået en omfattende erfaring med en række særlige discipliner, bl.a. som bisidder ved tjenstlige forhør, kommissionsdomstole og advokatundersøgelser, og som ekspert i sager vedrørende sexchikane og psykisk arbejdsmiljø. Herudover er jeg en ofte benyttet voldgiftsdommer. Jeg fører et meget stort antal retssager hvert år, og har, siden jeg opnåede møderet for Højesteret som 32-årig, gennemført mere end 30 højesteretssager. En lang række af sagerne har haft væsentlig betydning for retsudviklingen på det arbejds- og ansættelsesretlige område, bl.a. en sag fra 1996 som fastslog, at offentligt ansatte er omfattet af forvaltningsloven (trykt i UfR 1996.1462H). Senest har jeg ført og vundet en sag ved Sø- og Handelsretten om forskelsbehandling pga. handicap (UfR 2009.1948SH). Faglige aktiviteter: Jeg er medlem af Advokatnævnet og har tidligere i en årrække siddet i Advokatsamfundets kredsbestyrelse for København. Inden for specialet har jeg været medlem af Advokatsamfundets fagudvalg for arbejds- og ansættelsesret og derigennem bl.a. været med til at udarbejde høringssvar i forbindelse med lovtiltag, m.v. Endelig er jeg en flittigt benyttet underviser, tidligere bl.a. på advokatfuldmægtiguddannelsen, men de senere år oftest på skræddersyede kurser for en lang række faglige organisationer.
Poul Lønborg-Jensen Advokat
Poul Lønborg-Jensen
plj@elmer-adv.dk
Anne Brieghel-Müller
abm@elmer-adv.dk
Jeg er født i 1959, blev cand. jur. i 2002 fra Københavns Universitet og advokat i 2008. Tidligere ansat i Ledernes Hovedorganisation. Hos Elmer & Partnere siden april 2006
Endvidere uddannet indenfor hotel- og restaurationsbranchen i 1977 & 1980, Forsikringshøjskolen (nu Forsikringsakademiet) 1982 - 1984 og HD 1. del fra Handelshøjskolen i København i 1994.
Jeg beskæftiger mig med erstatning ved alle former for personskadesager med særligt fokus på arbejdsskader, både af fysisk og psykisk karakter. Herudover rådgiver jeg inden for alle tilstødende retsområder - herunder særligt vedrørende samspillet mellem arbejdsskadesystemet og det sociale system.
Endvidere fører jeg sager om forsikrings- og pensionsretlige problemstillinger og møder som bistandsadvokat for voldsofre.
Jeg har i den forbindelse rådgivet et meget stort antal personer, både forbundsmedlemmer og private klienter, og har i den forbindelse opnået stor erfaring med direkte og personlig rådgivning – herunder om mulighederne for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet på trods af sygdom eller tilskadekomst.
Medlem af Advokaternes Forening for Erstatnings- og Forsikringsret (FEF) og Det Danske Selskab for Forsikringsret.
Tidligere ekstern lektor på Københavns Universitet (2004 – 2006).
Søren Kjær Jensen Advokat skj@elmer-adv.dk
Søren Kroer Advokat
Søren Kroer
sk@elmer-adv.dk
Tina Damgaard Petersen
tdp@elmer-adv.dk
Jeg er født i 1976, blev cand.jur. i 2005 fra Københavns Universitet og advokat i 2009. Under mit jurastudie læste jeg et semester ved Athens Universitet. Tidligere ansat i Patientforsikringen (2005-2008). Hos Elmer & Partnere siden marts 2008.
Jeg beskæftiger mig med forsikrings- og erstatningsret, herunder alle typer af personskadesager. Ud over arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven fører jeg en del sager vedrørende arbejdsgivers ansvar efter erstatningsansvarsloven, fx ansvar for forkert indretning af arbejdspladsen og tilrettelæggelse af arbejdet. Herudover rådgiver jeg om færdselsskader og ulykker, fx glideskader.
En del af sagerne bliver til egentlige retssager, hvor jeg fører sager om bl.a. udmåling af erstatning og anerkendelse af skadevolders ansvar, pensionssager mv. Desuden møder jeg som bistandsadvokat for forurettede i voldssager.
Endelig har jeg - både via min nuværende ansættelse hos Elmer & Partnere og min tidligere ansættelse i Patientforsikringen - stor erfaring inden for patient- og særligt lægemiddelskadesager.
Jeg er medlem af Advokaternes Forening for Forsikrings- og Erstatningsret (FEF).
Fra 2009 ekstern lektor i faget ’Erstatning i forsikringsretlig belysning’ ved Københavns Universitet.
Tidligere har jeg været frivillig juridisk rådgiver i Dansk Flygtningehjælp og Københavns Retshjælp.